De 8 kostråd
 

 

Læs mere her om hvordan ”De 8 kostråd” fra Sundhedsstyrelsen passer med Lene Hanssons kostprincipper:
 

Hvis du kigger på ”De 8 kostråd” herunder, kan vi i hvert fald hurtigt konstatere, at kostråd nr. 1 er overholdt – og mere til.
 
Kostråd nr. 2 om fisk er meget let at overholde, også selvom du lever efter principperne - og jeg anbefaler også, at du spiser fisk mange gange om ugen.
 
I forbindelse med kostkombinationen, skal du holde protein og stivelse adskilt og tage et måltid fra hver gruppe om dagen. Således får du også spist kartofler, grove ris, fuldkornspasta eller groft brød dagligt, som er råd 3.
 
Kostråd nr. 4 og 5 behøver du faktisk slet ikke at tænke på, hvis du lever efter syre-base balancen. Hvis du spiser så meget frugt og grønt, så efterlader det ikke ret meget plads til alt muligt andet, og meget ofte vil det syredannende du spiser jo netop være fisk, kød og kornprodukter, således at kostråd 2 og 3 bliver overholdt. På den måde er både sukker og dårligt fedtstof meget begrænset, hvis det da overhovedet er tilstede, hvis du lever i overensstemmelse med Lene Hanssons principper.
 
Variationen som er kostråd nr. 6 skal du selvfølgelig selv sørge for, men det er i hvert fald sagtens muligt at spise varieret med disse principper, og det er også en rigtig god idé, hvis du ikke vil køre træt i din mad.
 
Kostråd nummer 7 - jeg anbefaler, at du drikker mindst 2 liter frisk vand dagligt, og mere hvis du træner meget eller på anden måde er mere fysisk aktiv, end normalt. Kom gerne lidt citronsaft eller lidt appelsinsaft i vandet for at give det lidt smag. Du kan også skære et æble i både og komme det i vandet. Det giver en fin æblesmag. Det samme kan man gøre med agurk.
 
Endelig er der motionen – og der er ikke noget at gøre. Råd nummer 8 tvinger dig op af sofaen og ud og gå en rask tur i det dejlige efterårsvejr. Det er samtidig en god måde at være sammen med familien på eller få klaret tankerne, hvis du er alene. Jeg anbefaler daglig motion af varierende art og tempo.
 
Til slut kommer her 5 gode fif til hvordan du bedre kan overholde de 8 kostråd, syre-base balancen og kostkombinationen.
 
1.     Skift slik og chokolade ud med tørret frugt og mandler, det er basedannende.
2.     Skift spaghetti kødsovsen ud med fiskefrikadeller med dampet blomkål og en grøn salat. Det er mindst lige så hurtigt.
3.     Lav en kartoffelsalat af kartofler og de grøntsager du kan lide og tag den med til frokost. Spis evt. et stykke groft rugbrød til.
4.     Spis frugt eller en smoothie som mellemmåltid. Det kunne også være et par gulerødder og en halv agurk.
5.     Har du problemer med at få nok vand, så lav en aftale med dig selv om, at du skal have drukket et stort glas vand (eller 2), inden du går ud af døren om morgenen. Det samme om aftenen inden du går i seng.

 

Alle vores kostplaner følger de 8 kostråd fra Fødevarestyrelsen.

 

Læs også her udsendelse fra DR1 om de 8 kostråd.

 

 


Lene Hanssons fisk og skaldyr

 

Spis fisk flere gange om ugen. Bliv inspireret af bogen "Lene Hanssons fisk og skaldyr", der byder på mere end 60 forskellige og lækre retter.

VEGA-helbredstjek

 

Mangler du vitaminer eller mineraler? Har du allergi, astma, svamp, fødevareintoleraner? Eller er du blot nysgerrig? Få svaret på din krops ubalancer med et VEGA-helbredstjek ...

Slank og sund på 8 uger

 

Få inspiration i bogen Slank og sund på 8 uger til din nye, sunde livsstil ...

Lene Hanssons Wellness Center | Holbergsgade 24 | 1057 København K | T +45 7025 8800 | info@lenehansson.dk