Stop et forhøjet blodtryk med din kost!

Mindst 750.000 danskere - eller næsten hver 20. dansker - har forhøjet blodtryk. Problemet med højt blodtryk er ikke så meget trykket i sig selv, men at det medfører øget risiko for blodprop i hjertet, hjertesvigt og slagtilfælde i form af hjerneblødning eller blodprop i hjernen. Forhøjet blodtryk kaldes også hypertension.

 

Nogle tror, at blodtrykket er normalt, hvis blot det systoliske blodtryk er mindre end 100 + éns alder. Det er gammel overtro. Forhøjet blodtryk er defineret som et blodtryk, der vedvarende er højere end 140/90 mmHg ⁽Hvis man konstant har et blodtryk over 140/90, så har man forhøjet blodtryk. Det forøger hjertets arbejde og medfører risiko for åreforkalkning og beskadigelse af specielt hjerte, hjerne og nyrer.

 

”Blodtryk” betyder, hvor stor en kraft hjertet bruger, når blodet pumpes rundt i kroppen, og hvor stor en modstand der er i blodkarrene. Jo større modstand, jo dårligere betingelser for hjertet, og jo højere blodtryk har man. Blodtrykket måles som det systoliske og det diastoliske blodtryk.

 

 

 

I forhold til kostmæssige faktorer kan forebyggelse af bl.a. forhøjet blodtryk opnås ved at:

 

 

 

Dit fordøjelsessystem er en 11 meter lang kemisk fabrik, der let kan komme ud af balance, hvis du spiser for mange forskellige fødevarer blandet sammen, i ét og samme måltid. Da vi spiser mange gange om dagen, kan det gå hårdt ud over vores fordøjelse, hvis vi ikke tager hensyn til vores ”motor”. En af konsekvenserne kan være at du får forhøjet blodtryk. Man skal altså lede andre steder i kroppen, end i selve hjertet, når man lider af forhøjet blodtryk.

I den kinesiske medicin, taler man om forhøjet nyre-blodtryk, forhøjet lever-blodtryk osv., man relaterer problemet i hjertet til et andet organ, da det er her problemet oprindeligt er opstået. At der er tale om et forhøjet blodtryk, er et symptom på, at der er noget galt et andet sted i kroppen. De fleste der lider af forhøjet blodtryk, har også problemer med deres fordøjelse, uden at ane det.

 

Din krop er en arbejdsplads
Hvis du forestiller dig at din krop er en arbejdsplads og deler den op i forskellige afdelinger, så er leveren en afdeling, nyrer en anden afdeling, tarmsystem en tredje osv. I din krop, er hjertet chefen for alle afdelingerne. Hjertet er altså kroppens ”arbejdsleder” dvs. det organ der hjælper de andre organer (lever, nyrer, lunger, tarme m.m.) når disse er overbelastet med arbejde. Dette kan give forhøjet blodtryk, som er naturligt for hjertet at sætte op, men kan få alvorlige konsekvenser for dig som menneske. Mere blod til et belastet område i din krop, f.eks. til tarmsystemet pga. en dårlig fordøjelse og mad der ligger for længe i dit tarmsystem, vil kræve at hjertet sætter trykket op. Blodet vil være med til at rense dine tarme, hvis de er belastede med f.eks. mad der har ligget for længe eller andet.

 

Hjertet er altså hjælperen til problemet i dit tarmsystem og det er leveren der er med til at rense dit blod. 70% af det blod som din lever renser, kommer fra tarmsystemet.

 

Forkert kombineret mad der ligger for længe i dit tarmsystem og vil kræve meget arbejde fra både:

 

 

Når du spiser, er det vigtigt at du ikke blander for mange fødevarer sammen, i et og samme måltid. Måske tænker du at det er besværligt og at u vil savne kød og kartofler sammen. Men tænk på risikoen ved at have et forhøjet blodtryk og de sygdomme det kan medføre, f.eks. blodprop eller hjerneblødning. Så er det da en lille ting du skal ofre, i forhold til hvad du måske kan komme ud for i fremtiden.

 

A) Proteinrige kilder er kød, fisk, skaldyr, fjerkræ, mejeriprodukter,

æg og tofu.

 

B) Stivelsesrige kilder er alle kornprodukter (brød, pasta, spaghetti,

kiks, knækbrød, lasagneplader, havregryn m.m.) og kartofler, linser og

bønner samt ris.

 

C) Neutrale fødevarer, som er grøntsager og salat, samt fedtholdige

fødevarer.

Fedtholdige fødevarer er:

Æggeblomme, cremefraiche, fløde, flødeost, smør – spis ikke ubegrænset

af de nævnte, da de indeholder mange mættede fedtstoffer.

 

Avocado, nødder, kerner og olivenolie – indeholder overvejende umættede

fedtstoffer.

 

1) kylling med grøntsager og salat (protein samt to fødevarer fra den

neutrale gruppe)

 

eller

2) bagt kartoffel med dampede grøntsager og tomatsalat (stivelse

samt to fødevarer fra den neutrale gruppe)

 

Fyld din tallerken op, så der er ca. dobbelt så meget grønt som enten stivelse elelr protein og tag gerne to gange i samme målestoksforhold.

 

 

Din fordøjelse
Når du spiser og tygger din mad, bliver den blandet med spyt, der er med til at nedbryde kulhydrater (også kaldet for stivelse). Dit spyt er basisk og kommer fra tre spytkirtler i din mund. Det er vigtigt, at du tygger din mad grundigt, for jo mere du tygger, jo flere fordøjelsesenzymer bliver der blandet i din mad, og jo bedre bliver den fordøjet. Så det med at sluge maden er ikke en god idé. Ufordøjet mad vil give dig kvaler i mange timer efter et forhastet måltid.

Når du herefter synker din mad, kommer den til næste ”stoppested”, nemlig din mavesæk. Her bliver der gennem mavevæggen frigivet nogle andre fordøjelsesenzymer, der bl.a. nedbryder proteiner. Disse fordøjelsesenzymer er sure i modsætning til dem i din mund, der er basiske.

 

Når du blander fødevarerne i et måltid, f.eks. kylling (protein) og pasta (kulhydrat), sker der en kemisk modreaktion i din mavesæk, fordi kyllingen skal have et surt enzym for at blive nedbrudt, og pastaen skal blandes med et basisk enzym for at blive nedbrudt. Syre og base neutraliserer hinanden, og det ender med, at enzymerne slås mod hinanden for til sidst at ophøre med at nedbryde din mad. Resultatet er, at mavesækken nu skal til at udskille endnu flere sure enzymer; dette kræver energi, og det er derfor, at du måske sommetider føler dig træt og udmattet efter at have spist.

 

Den ufordøjede mad kan ligge i din mavesæk i op til 20 timer, før den ”får lov” til at passere ned til tolvfingertarmen. Sker dette på grund af en forkert blanding af protein og kulhydrat, kan du risikere, at maden enten vil gå i gæring (kulhydrat) eller forråndelse (protein), og du ender med enten at have luft i maven, sure opstød, halsbrand og mave-tarm-smerter og forstoppelse eller diarre. På sigt kan du få forhøjet blodtryk af samme årsag.

 

Lad os antage, at du har blandet dit måltid rigtigt, ja, så går der kun 2-4 timer, før maden har forladt din mavesæk og er på vej til tolvfingertarmen. Her bliver den så blandet med bugspyt fra din bugspytkirtel samt galde fra din galdeblære. Langsomt herefter vil maden blive ført næsten færdigfordøjet til din tyndtarm, hvor den vil blive optaget i dine blodbaner, ført til din lever og derefter videre til dine celler. Det mad, som kroppen ikke kan fordøje, kommer ud den anden vej, som alle ved.

 

Nervesystemet er med til at regulere blodtrykket, ved at ændre på omkredsen af de små blodårer. En del undersøgelser bekræfter, at fysisk aktivitet virker blodtrykssænkende ved at påvirke de relevante dele af nervesystemet.
endvidere øger fysisk aktivitet mængden af bestemte stoffer i blodet som udvider karrene, de såkaldte vasodilatorer. Blandt andet endorphiner hører til i denne gruppe af stoffer.

 

 

 

 

Frugt de første 4 timer af din dag, det kan være frugtsalat og smoothies, samt frisk hel frugt, her er et eksempel på en smoothie og en frugtsalat:

 

1 person
 

½ honningmelon, ½ appelsin, 1 banan, 1 cm ingefær (kan udelades), saft af ¼ lime

 

Melonen befries for skræl og kerner, appelsinen presses, saft og melon lægges i en blender, sammen med banan og skrællet ingefær og saft af lime. Blendes i ca. 1 minut.

 

1 person

1 banan, 1 håndfuld brøndkarse, 10 mandler, 2 kiwi, 10 jordbær, ½ papaya (eller mango), 2 spsk granatæble (kernerne)

 

Bananen skæres i stave, brøndkarsen plukkes, mandlerne hakkes fint, kiwi skæres i tynde både, jordbær skæres i mindre stykker, papaya skræres i tern. Det hele blandes og drysses med kerner fra granatæble.

 

150 g brune eller vilde ris, 2 gulerødder, 100 g hvidkål, 1 porre, 5 cherrytomater, 1 håndfuld hakkede urter, f.eks. timian og persille, 1 spsk solsikkekerner.

 

Risene koges efter anvisningen på pakken. Skylles herefter, så al stivelse kommer ud. Gulerødderne rives på et groft rivejern, porrer og hvidkål ligeledes. Disse tre ingredienser svitses et par minutter på en pande i palmeolie, karry, kryddersalt og der tilsættes halvdelen af urterne. Tilsæt nu risene og lad det hele svitse i ca. 5 minutter. Ved servering pyntes med kvarte cherrytomater og resten af urterne, der er finthakkede og kernerne.

 

Tilbehør er en blandet grøn salat.

 

 

Ovnbagt laks med sauterede grøntsager 

 

300 g fersk laks, 1 tsk. kryddersalt og ½ tsk. friskkværnet peber, 1 håndfuld hakkede urter af eget valg, f.eks. rosmarin, thai basilikum eller persille, 2 spsk sesamfrø,1 bundt grønne asparges, 5 store portobello-svamp eller 125 g champignoner, olie til stegning. Rosmarin til pynt.

                              

Læg laksestykkerne i et letsmurt, ovnfast fad, drys dem de hakkede urter, sesamfrø, salt og peber og bag dem i en 220º varm ovn i ca. 15 - 20 minutter.

Skær asparges og svampe i mindre stykker og svits dem i olie på en pande i ca. 2 - 3 minutter. Smag til med salt og peber og server grønsagerne til laksen sammen med følgende dip:

 

Lad 2½ dl yoghurt naturel dyppe af i et kaffefilter og bland den så med 1 spsk sød chilisauce. Smag til med kryddersalt og krydderpeber.

Server også gerne en råkostsalat af revet gulerod blandet med brøndkarse og græskarkerner.

 

 

Lene Hansson, født 1963 i København, Danmark, har selv tabt ca. 20 kilo ved hjælp af sit eget kostprogram og er blevet af med lidelser som høfeber, allergi og astma. Hun er oprindeligt uddannet fitness- og aerobic-instruktør. Senere har hun uddannet sig til kostvejleder med syre/base-balancen og kostkombinering som speciale.

 

Lene er en meget anvendt foredragsholder og avisskribent, og hun optræder ofte i Danmarks mest læste blade, magasiner og dagblade.

 

Hun har gennem 19 år arbejdet med kostvejledning og driver i dag Lene Hanssons Wellness Center i København, der byder bl.a. på kostvejledning, slankeskole, kropsbehandlinger, VEGA-helbredstjek samt særlige hold og workshops for blodtrykspatienter, allergi og astmapatienter.

 

Lene Hansson har udgivet 21 bøger om kost og livsstil, de fleste af dem bestsellere, og hun har solgt ca. 1 million bøger i Skandinavien. Hun er kendt fra, ”Du er hvad du spiser” og ”Min fede familie” på TV3 samt ofte gæst i ”Go’ Morgen Danmark” på TV2, hvor hun laver sund mad med fokus på sundhed og vægttab. Lene arbejder med begrebet ”lad din mad kan være din medicin”, og der i gennem finde vejen til et bedre helbred gennem en kostomlægning.

 

Læs mere om Lene Hansson på www.lenehansson.dk

 

 

Derudover spiller magnesium også en vigtig rolle ved nerveimpulstransmission til muskler og ved hjertets impulsledning.
 

Især grøntsager af bladtypen salat og mandler er rige på magnesium. Magnesium har stor betydning for hjertet og kredsløbet. Det er medvirkende til udnyttelse af B- og E-vitaminer og fedtstoffer. Det er også med til at regulere syre/base-balancen. Magnesium udvider pulsårerne og reducerer tendensen til hjertekrampe. Uregelmæssig hjerterytme kan være et tegn på magnesiummangel.

 

Ved akut blodprop i hjertet reduceres både arrets størrelse og dødeligheden ved tilskud af magnesium. En dansk undersøgelse med indsprøjtning af magnesium til alle hospitalsindlagte, mistænkt for blodprop i hjertet, viste bedre overlevelse ⁽⁹⁾.

I hjertekredsløbssammenhæng spiller magnesium en vigtig rolle. Pulsårerne er hule muskler, der i afslappet tilstand let lader blodet passere, medens der er besværet passage i krampetilstand (f.eks. ved højt blodtryk).

 

Magnesium påvirker blodkarrenes muskeltonus, hvad der måske kan forklare, hvorfor magnesiumtilskud har vist sig at hjælpe med at kontrollere hjertekarsygdomme. F.eks. indikerer forskning, at magnesiumtilskud er effektive med hensyn til at nedsætte nogle typer af forhøjet blodtryk hos personer med et lavt magnesiumniveau. Desuden har forskning vist, at mennesker der lider af angina, hvilket kan forårsages af kramper i de blodkar, der fører til hjertet, har gavn af magnesiumtilskud. Folk med for højt blodtryk oplever ofte kramper i nethindens blodkar, hvad der kan ende med at påvirke synet. Folk der tenderer til et lavt magnesium har oplevet en tilbagegang i denne sygdom, når de tager magnesiumtilskud ⁽¹⁰⁾.

 

Magnesium findes overalt i kosten, men følgende produkter er specielt rige på magnesium:
Mælkeprodukter, kornprodukter, grøntsager, kød og nødder.

Græskarkerner, hvedeklid, paranødder, solsikkekerner sesamfrø, mandler, cashewnødder, havregryn, jordnødder, valnødder og bananer er specielt rige på magnesium.

9)    http://www.vitamindoktor.com/cm78/ d. 10.07.08